
Jordbruger 2024
Fra jord til bord til jord til bord
Oprindeligt er jeg uddannet økologisk agronom fra Sogn Jord og Hagebrukskule i Norge. Uddannelsen som agronom har haft stor indflydelse på mine valg under kokkeuddannelsen og på hvilken slags kok jeg havde lyst til at blive. For man ser med andre øjne på kokkefaget og fødevarebranchen generelt, når man ved hvordan forskellige typer madproduktioner påvirker livet i - og på jorden.
Jeg har længe haft et ønske om at kombinere kokkeriet med at få hænderne i jorden. Dette bliver en realitet i 2024, da jeg har fået mulighed for at leje et stykke jord på Farendløse Mosteri. Jeg skal dyrke grøntsager, urter og spiselige blomster, samt arbejde med jorden efter regenerative principper.
Jeg glæder mig til at levere frisk grønt til mine egne kurser og arrangementer, men evt. også til restauranter og andre interesserede.
Hvis du er nysgerrig mht. hvad dyrkningsmetoden indebærer så kan du læse mere her: De regenerative principper
